Dette bør du vide om kajakker, balance og stabilitet
Kajakkens bredde på virker stabiliteten
Jo bredere kajakken er, jo mere stabil vil den alt andet lige også være. Den vil naturligvis også blive langsommere jo bredere, da der simpelthen er mere overflade på kajakken, der har kontakt med vandet. Den overflade skal du trække gennem vandet. Du skal dog ikke lade dig styre af bredden udelukkende. Specielt blandt kapkajakker kan der være stor forskel på bundformen og der findes således kajakker som er 42 cm brede i både sværhedsgrad 1 og sværhedsgrad 3-4. Når det drejer sig om de gamle kajakker med knæk bagpå, så er de jo alle 51 cm brede på det bredeste punkt, men der er stor forskel på bundformen.
Kajakkens størrelse (højde/volumen)
Denne faktor hænger sammen med størrelsen af kajakken og din egen størrelse. Du kan godt have to kajakker med samme bund, som føles vidt forskellig. Hvis den ene har for meget volumen, som du ikke kan trykke ned i vandet, så vil især sidebølger og vind kunne mærkes og få kajakken til at føles ustabil. Det er derfor vigtigt, at kajakken passer til dig og din vægt.
Kajakkens bundform
Jo mere flad i bunden, desto mere stabil. Derfor kan smalle kajakker godt føles stabile, selvom de er smalle. Jo mere flad bunden er, jo mere vandkontakt er der og dermed også mere stabilitet. Prøv at vende et par kajakker om og studer deres bund, det er meget interessant.
Sædehøjde (hvor højt du sidder)
Jo højere du sidder i kajakken, jo højere flyttes tyngdepunktet. Mange nyere kajakker med såkaldte kapsæder kan justeres i højden. Jo lavere du sætter sædet, jo mere stabil vil kajakken føles. Det gælder også, hvis du lægger et siddeunderlag i kajakken. Det vil løfte dig op. Bare nogle få milimeter kan gøre en særdeles stor forskel, men det skal du nok prøve, før du tror på det.
Afstand mellem sæde og fodspark skal passe
Dette er lidt en sandhed med modifikationer, men hvis du sidder med for bøjede ben og dermed for langt fremme vil kajakken føles ustabilt. På den anden side er det heller ikke godt at sidde med alt for strakte ben. Du skal være opmærksom på, at nogle af de ældre kajakker ikke kan indstilles, så de passer til alle benlængder. Prøv dig frem.
Kajakkens vægt
Jo lettere en kajak er, jo mere vægt skal der til for at trykke den ned. Den samme kajakmodel vil derfor føles forskellig afhængig af, om den er lavet i letvægtsmateriale eller ej. De fleste klubkajakker ligger på omkring 12 kg. Hvis du ror i en letvægtskajak kan du lægge noget tungt ned i den under sædet, så vil den føles mere stabil og være mindre følsom for sidevind og bølger.
Din vægt og højde i forhold til kajakken
Kajakken skal passe til dig. Den må ikke være for stor eller for lille. Hvis du vejer for lidt, så kan du ikke trykke den ordentligt ned. Dette har størst betydning, når du går over i de hurtigere kapkajakker, men du kan også mærke forskel i de hurtige turbåde. Så vælg en kajak, der passer til dig eller læg noget vægt i.
Friktion - om du sidder roligt
Dette er ikke en væsentlig faktor, men alligevel, så er det vigtigt, at du sidder godt i kajakken. Nogle sæder er lavet på en måde, så man skøjter rundt ligesom nogle fodspark passer bedre end andre. Du kan afhjælpe noget af det ved at sætte friktionstape på - sådan noget som man bruger på både og på skateboards. Det kan købes i en sejlbutik.
Din form
Du bruger muskler, når du skal holde balancen i en kajak og når du ror. Især de såkaldte core-muskler er vigtige. Så træn dine mavemuskler og din form og husk, at hvis du er i dårlig form, så kan du blive bedre til at holde balancen, hvis du kommer i form. Det er da gode nyheder.
Din dagsform/psyke
Nogle dage er bare bedre end andre og nogle dage efter en lang arbejdsdag/skoledag kan man være så træt, at der bare ikke rigtig er overskud. Sidder du og falder sammen i kajakken, så falder du lettere ud. Jeg er faldet ud af min tre gange, to dage i træk på næsten fladt vand og alle gangene fordi jeg var træt, uoplagt og ukoncentreret.
"Rysterøv"
Har du hørt om det begreb? Når benene bare begynder at ryste, mens du sidder i kajakken. Jeg kender ikke den videnskabelige baggrund for dette, men det er ofte meget irrationelt og sker for selv meget erfarne kajakroere. Hvis det er stort problem for dig, så er det min teori, at du skal ro i en mere stabil kajak og få selvtillid igen, så din krop husker, at det er trygt at ro i kajak.
Du kan også træne din balance i hverdagen ved forskellige balanceøvelser, stå på et ben og bind dine snørebånd etc. Uanset, så er det noget, du kan arbejde med og noget mange roere har prøvet - mit råd er, at du ikke presser dig selv for meget, vælg overskudsdagene til at udfordre dig selv, en varm sommerdag, hvor du lader dig falde i vandet først eller hvad der nu passer dig bedst.
En historie fra det virkelige liv - jeg roede Esrum Trim og faldt i vandet 6 gange fra en kapkajak. Mine ben rystede til sidst så meget, at jeg næsten ikke kunne holde balancen. Det var som om, at min krop huskede dette, så jeg havde store problemer i ugerne efter og det var faktisk først, da jeg roede nogle ture i en 60 cm bred kajak (sværhedsgrad 11), at jeg fik ro på benene igen.
|